Tilbagebetalingspolitik

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret på varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag, du har modtaget varen i fysisk besiddelse. Har du bestilt flere varer på én ordre, men disse er leveret af flere omgange, gælder fortrydelsesretten fra den dag, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Fortryder du dit køb, skal dette anmeldes til os senest 14 dage fra du har modtaget varen. Fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter, returnere forsendelsen. 

På vores webshop kan du nemt gøre brug af din fortrydelsesret via vores returportal, som du finder under “Kundeservice” i bunden af hjemmesiden. Her kan du indsende din anmodning ved at udfylde formularen med navn, e-mail og ordrenummer.

Når formularen er sendt, modtager du automatisk en kvittering pr. e-mail på, at vi har modtaget din fortrydelse.

Du kan som alternativ også benytte denne standardfortrydelsesformular og sende den pr. mail til info@jcn.dk.

Bemærk at ovenstående vedrørende fortrydelsesret, kun gælder ordrer afgivet via vores webshop. Har du foretaget en ordreafgivelse i vores fysiske butik, telefonisk eller pr. mail gælder reglerne for internethandel ikke. For varer købt i vores fysiske butik, telefonisk eller pr. mail har du som udgangspunkt ingen fortrydelsesret. 

Varer undtaget fortrydelsesretten

  • Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
  • Varer, hvor forseglingen er blevet brudt efter levering. Dette gælder for eksempel ved PH-lamper fra Louis Poulsen, hvor glasskærmene er forseglet hvert for sig

Returnering

Returneringsomkostninger skal du selv afholde. Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret.

Når du returnerer varen, er du selv ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind og du hæfter selv for eventuelle skader under transporten. Bemærk, at varer helst skal returneres i original emballage og i ubrugt tilstand ellers kan det medføre en værdiforringelse – se nærmere i afsnittet 'Varens stand ved returnering' herunder.

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelse eller faktura i pakken. 

Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til adressen. Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav. Vi anbefaler at varen sendes som pakkepost, med mulighed for at spore pakken. Du kan også returnere varen fysisk i vores butik i Roskilde inden for åbningstiden. Kunden er ansvarlig for varen, indtil vi har modtaget pakken på vores adresse.

Ønsker du at sende varen retur til os, skal varen sendes til:

Jørgen C. Nielsen Møbler
Industrivej 22
4000 Roskilde

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde varen fungerer.

Hvis varen er prøvet udover det der ovenfor beskrives, betragtes den som brugt. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentligt at tage den i brug.

Tilbagebetaling af købsbeløb

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, senest 14 dage fra den dag hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Senest opdateret 27.05.2026