Louis Poulsens Patera er en smuk pendel, designet i 2015 af Øivind Slaatto som en nyfortolkning af den klassiske lysekrone. Patera pendlens form er inspireret af Fibonacci-sekvensen og giver, på grund af det detaljerede design, en 360-graders blændfri belysning. Lampen er som en lysende kugle, bygget op af små diamantformede celler som både giver nedadrettet lys samt et blødt lys opad.
Pendlen er i 2023 blevet lanceret i en ny lille udgave på kun 30 cm i diameter. Denne kan for eksempel bruges 2 stk. over et spisebord. Udover Pater Ø 300, laves pendlen også i Ø 450 mm, Ø 600 mm og Ø 900 mm. Derudover findes også Patera Oval.
De viste modeller er alle med E27 fatning. Ø 450, Ø 600 og Ø 900 fås også med indbygget LED (driver placeret i baldakin) – kontakt os på 46756366 elle info@jcn.dk hvis du er interesseret i Patera med LED.
Øivind Slaatto (født 1978) er en dansk designer, som ofte finder sin inspiration i naturen. Udover Louis Poulsen, har Øivind Slaatto også designet produkter for bl.a. B&O og Le Klint.
Danske Louis Poulsen blev grundlagt tilbage i 1874 og nok særligt kendt for deres samarbejde med Poul Henningsen og arbejdet med PH’s treskærmssystem. Dog har Louis Poulsen gennem tiden også samarbejdet med både anerkendte danske og internationale designere, i ønsket om at skabe smukt lys i høj kvalitet.
Detaljer:
- Designer: Øivind Slaatto
- Producent: Louis Poulsen
- E27 fatning
- Skærme i skåret mat PVC
- Ledning i hvid tekstil, 4 meter
- Ø 300 mm: højde 305 mm
- Ø 400 mm: højde 433 mm
- Ø 600 mm: højde 577 mm
- Ø 900 mm: højde 865 mm, leveres med wire
Leveringstid:
Bestillingsvare, forventet 4-6 produktionsuger