Model 3107, eller bare Syveren, er den mest solgte stol i Fritz Hansens historie – måske også i møbelhistorien. Arne Jacobsen tegnede i 1952 Myren, men videreudviklede sit arbejde med formpresset finér og skabte dermed 7’er stolen i 1955. Syveren fås i dag i et utal af træsorter, farver og polstringer. Stolen fås derudover også med hjul, med armlæn og som barstol, børnestol eller junior stol.
Fritz Hansen har rødder helt tilbage til 1872, da møbelsnedkeren Fritz Hansen startede produktion af møbler. Siden da har virksomheden været en del af den danske møbelscene. Fritz Hansen var blandt de førende inden for dampbøjningen af træ, ligesom også de første danske stålmøbler blev lanceret af Fritz Hansen. Fra 1934 og frem samarbejdede Fritz Hansen med designeren Arne Jacobsen.
Detaljer:
- Designer: Arne Jacobsen
- Producent: Fritz Hansen
- Skal i formpresset finér
- Sort ask m/ forsidepolstring i sort Essential læder
- Forkromet stålstel
- Højde 82 cm
- Sædehøjde 46 cm
- Bredde 50 cm
- Dybde 52 cm
Leveringstid:
Bestillingsvare, forventet 6-8 produktionsuger