Ønsker du et havemøbelsæt? Se det her.
Vendia bordet har en relativt lille størrelse og er ideelt til altanen, den lille terrasse eller en patio. Bordet er designet af Mogens Holmriis (1955-) og i samme serie fås også en foldbar stol, find den her. Det lette bord, med de elegante, kurvede ben, er i FSC-certificeret teaktræ og har detaljer i messing.
Vælg selv om dit Vendia bord skal stå ubehandlet og med tiden få den, for teak, kendetegnende sølvgrå farve, eller om bordet skal olieres og på den måde beholde den rødbrune farve.
Skagerak er en dansk virksomhed, der siden 1976 har skabt kvalitetsmøbler, der kan holde i generationer. Virksomheden, som særligt er kendt for sine havemøbler, blev i 2022 opkøbt af Fritz Hansen. Skagerak laver, foruden flere forskellige havemøbel serier, også indendørsmøbler, bl.a. entrémøbler.
Bæredygtighed er vigtigt for Skagerak og virksomheden har siden 2017 været B Corp certificeret, hvilket betyder at Skagerak skal leve op til høje krav inden for bl.a. miljø, sociale anliggender, medarbejdere og generel transparens i virksomheden. 93% af alt træ Skagerak bruger er FSC-certificeret og overskudstræ fra møbelproduktionen bruges til at lave skærebrætter.
Detaljer:
- Designer: Mogens Holmriis
- Producent: Skagerak by Fritz Hansen
- Massiv ubehandlet teak, 100% FSC-certificeret
- Leveres usamlet
- Diameter 75 cm
- Højde 67 cm
- Læs mere om vedligeholdelse af havemøbler her
Leveringstid:
Bestillingsvare, forventet 4-6 produktionsuger