7-stol.jpeg

Fritz Hansen Syveren

Model 3107, eller bare Syveren, er den mest solgte stol i Fritz Hansens historie – måske også i møbelhistorien. Arne Jacobsen tegnede i 1952 Myren, med videreudviklede sit arbejde med formpresset finér og skabte dermed 7’er stolen i 1955. Syveren fås i dag i et utal af træsorter, farver og polstringer. Stolen fås derudover også med hjul, som barstol og med armlæn.  

Fritz Hansen har rødder helt tilbage til 1872, da møbelsnedkeren Fritz Hansen startede produktion af møbler. Siden da har virksomheden været del af den danske møbelscene. Fritz Hansen var blandt de førerende inden for dampbøjningen af træ, ligesom også de første danske stålmøbler blev lanceret af Fritz Hansen. Fra 1934 og frem samarbejdede Fritz Hansen med designeren Arne Jacobsen.