Myren_3_ben.jpg

Fritz Hansen Myren

Model 3100, bedre kendt som Myren. Arne Jacobsen tegnede i 1952 Myren, der blev hans første stabelstol i formpresset finér. Stolen blev skabt til kantinen hos Novo Nordisk, der ønskede en pladsbevarende stol af høj kvalitet. Myren blev oprindeligt designet med tre ben, men fås i dag også med 4 ben. Myren fås i dag i flere forskellige træsorter, samt i sort, hvid eller grå. Hvis du leder efter en lille, let stol, der ikke må fylde for meget, er Myren et godt bud.  

Fritz Hansen har rødder helt tilbage til 1872, da møbelsnedkeren Fritz Hansen startede produktion af møbler. Siden da har virksomheden været del af den danske møbelscene. Fritz Hansen var blandt de førerende inden for dampbøjningen af træ, ligesom også de første danske stålmøbler blev lanceret af Fritz Hansen. Fra 1934 og frem samarbejdede Fritz Hansen med designeren Arne Jacobsen.