Carl_Hansen_Wegner_CH335_bord_med_CH24_Y-stole.jpg

Carl Hansen CH335 bord med CH24 Y-stole

CH335 er et elegant spisebord, med oval bordplade og et flot enkelt stel i rustfrit stål. Bordet fås enten med bordplade i eg eller i hvid laminat. CH335 er designet af Hans J. Wegner (1914-2007) i 1962. Stellet har Wegner også brugt til andre modeller af spiseborde.

CH24, bedre kendt som Y-stolen, på grund af den karakteristiske ryg, er tegnet af Wegner i 1950. Stolen har været i uafbrudt produktion lige siden og er i dag en meget populær spisebordsstol. Y-stolen er en let, skulpturel stol, med god komfort. Stolen fås i mange forskellige træsorter og farver. 

Carl Hansen grundlagde i 1908 sin virksomhed, der producerede møbler af høj kvalitet på bestilling. Senere kom mindre serieproduktion også til, og kombinationen af høj håndværksmæssig kvalitet og serieproduktion, har siden da været grundpillen hos Carl Hansen & Søn.