MH_Vascas_ny.jpg

Mogens Hansen VASCAS sofa

VASCAS sofaen fra Mogens Hansen har fået tilnavnet ”Badekarret”, hvilket giver god mening, når man ser på sofaens design. VASCAS omfavner, med sine rundede former, den der sidder i sofaen. Det anderledes sofadesign gør VASCAS utrolig interessant at se på, og VASCAS er en sofa der også står flot fritstående, da den er flot fra alle vinkler.

Designet inviterer til, at man på VASCAS sofaen kombinerer læder og stof på skal og puder – hvilket understreger det stramme ydre og det bløde indre. Sofaen kan naturligvis også vælges helt i læder, eller helt i stof. Benene fås i flere forskellige træsorter og VASCAS fås i to størrelser.

Mogens Hansen møbelfabrik blev grundlagt i 1961 og alle Mogens Hansen produkter er danskproducerede fra fabrikken i Hasselager. Mogens Hansen er især kendt for deres store udvalg af sofaer. I deres møbelproduktion stræber Mogens Hansen efter kvalitetshåndværk og fleksible løsninger, ligesom Mogens Hansen har stort fokus på miljø og bæredygtighed.