Ro_sofa.jpg

Frtiz Hansen Ro sofa

Den spanske designer Jaime Hayon designede først Ro lænestolen for Fritz Hansen, som hurtigt blev en succes. Derefter kom Ro sofaen, der blot kan siges at være lænestolen i udstrakt udgave. Ro sofaen har samme afrundede former og indbydende indre, som lænestolen. Den høje ryg med puderne giver god støtte hele vejen op, og det moderne øreklap-look giver mulighed for at hvile hovedet på flere måder.

Ro er en skulpturel og anderledes sofa, til dem der gerne vil have en mindre, elegant sofa, der giver god støtte til ryggen. Sofaen kan fås med ben i børstet aluminium eller egetræ. Ligesom ved Ro lænestolen, kan sofaen polstres i flere stoftyper/-farver, således at du kan vælge stel i én farve og puderne i en anden farve.

Jaime Hayon har udover Ro serien også designet flere andre møbler for Fritz Hansen. Frit Hansen har rødder helt tilbage til 1872, da møbelsnedkeren Fritz Hansen startede produktion af møbler. Siden da har virksomheden været del af den danske møbelscene. Fritz Hansen var blandt de førende inden for dampbøjningen af træ, ligesom også de første danske stålmøbler blev lanceret af Fritz Hansen. Fra 1934 og frem samarbejdede Fritz Hansen med den verdenskendte danske designer, Arne Jacobsen.