Coccon_Mocca.jpg

Eilersen Cocoon sofa

Eilersens flotte Cocoon sofa har fået sit navn, fordi sofaen er inspireret af en sommerfuglepuppe – det bløde indre med de mange løse puder gør at du næsten kan forpuppe dig selv i Cocoon. Kasseformen med den høje ryg giver mange siddemuligheder, da man frit kan rykke rundt på de løse puder.

Cocoon fås i flere størrelser og laves i fem forskellige fastlagte farvekombinationer, hvor sofaen polstres i forskellige nuancer inden for samme farveskala. På billedet ses Cocoon i farvekombinationen Mocca. Ønskes en ensfarvet Cocoon sofa kan dette selvfølgelig også lade sig gøre, ligesom sofaen kan polstres i læder.

Cocoon er den perfekte sofa, hvis man ønsker en rigtig flydersofa, med mange siddemuligheder.

Eilersen startede tilbage i 1895, da Niels Eilersen byggede en hestetrukken karet. Siden da har fire generationer af Eilersen familien videreført virksomheden, der i dag er kendt for sine håndlavede sofaer i højeste kvalitet.