CH72_miljo.jpg

Carl Hansen & Søn CH72 sofa

Carl Hansen & Søns CH72 er en lille let sofa, designet af Hans J. Wegner og præsenteret første gang på udstillingen Dansk Møbelkunst i København i 1952. CH72 er en kompakt 2 personers sofa, der passer godt til mindre rum. Sofaen har flotte skulpturelle former og kendetegnes især for de flotte detaljer ved armlænene, hvor der er greb i træ. I samme serie fås også en let lænestol, med samme detaljer som CH72 sofaen. 

Sofaen har en løs sædepude, hvilket gør det muligt at bruge forskellige tekstiltyper eller -farver på hhv. skal og pude. Ben og greb fås i enten eg eller valnød. CH72 er altså en lille skulpturel sofa, med mulighed for at personliggørelse.

Carl Hansen grundlagde i 1908 sin virksomhed, der producerede møbler af høj kvalitet på bestilling. Senere kom mindre serieproduktion også til, og kombinationen af høj håndværksmæssig kvalitet og serieproduktion, har siden da været grundpillen hos Carl Hansen & Søn. Carl Hansen & Søns udvikling har været stærkt præget af et mangeårigt samarbejde med Hans J. Wegner - et samarbejde der begyndte tilbage i 1949.