PH4-3-Glas-Gulv.jpg

Poul Henningsen PH Glas

En af Danmarks bedst kendte lampedesignere, Poul Henningsen (1894-1967), begyndte sit samarbejde med Louis Poulsen helt tilbage i 1924, da han tegnede sin første flerskærmslampe. Poul Henningsen, der også var arkitekt, forfatter og journalist, stræbte efter at skabe behageligt, blændfrit men funktionelt lys. Således udviklede han sit flerskærmssystem – et system der sidenhen blev kendetegnende for Poul Henningsens lamper.

I dag producerer Louis Poulsen en lang række PH-lamper – pendler, gulvlamper, væglamper og bordlamper – med skærme i mundblæst hvidt opalt glas og fatninger i højglansforkromet eller sort metalliseret. I vores store Louis Poulsen udstilling i butikken har vi alle de forskellige PH-lamper udstillet.

Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er en dansk belysningsvirksomhed, der gennem tiden har arbejdet med mange anerkendte danske og internationale designere, blandt andet Arne Jacobsen og Poul Henningsen. Louis Poulsen er kendt for sin høje kvalitet og flotte, funktionelle designs. PHs videnskabelige tilgang til lys, hvad angår struktur, skygger, farver og blænding overfor menneskets behov for lys, praktiseres til stadighed hos Louis Poulsen i dag, når der arbejdes med nyt design.