Louis_Poulsen_AJ_gulvlampe_Arne_Jacobsen.jpg

AJ gulvlampe

Den verdenskendte danske designer, Arne Jacobsen (1902-1971), tegnede i slutningen af 1950’erne Royal Hotel, der i dag ligger i centrum af København. Hotellet blev også totalindrettet af Arne Jacobsen, der blandt andet tegnede stole, lamper, bestik m.m. specielt til Royal Hotel. AJ-lamperne var en del af denne indretning, og har i dag, sammen med mange andre af hotellets produkter, opnået status som designikon. 

Lampen, der er tegnet i 1960, har en flot skulpturel form og et behageligt retningsbestemt lys, der ikke blænder. Udover gulvlampen fås AJ også som bord- og væglampe. AJ-serien fås i flere forskellige farver, der alle er tæt knyttet til Arne Jacobsens farveunivers. 

Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er en dansk belysningsvirksomhed, der gennem tiden har arbejdet med mange anerkendte danske og internationale designere, blandt andet Arne Jacobsen og Poul Henningsen. Louis Poulsen er kendt for sin høje kvalitet og flotte, funktionelle designs.