Hjelle_711.jpg

Hjelle Model 711

Model 711 er tegnet af den norske designer Fredrik A. Kayser (1924-1968) i 1960. Stolen er et norsk designikon, et tidløst møbel, der er et godt eksempel på skandinavisk design. Model 711 er en let lænestol med flotte detaljer, blandt andet armlænene og samlingen på ryggen. Stellet er i massivt træ og sædet kan polstres i enten læder eller stof.

Fredrik A. Kayser var en af de mest respekterede norske designere. Hans design er kendetegnet ved at være let, moderne og funktionalistisk.

Hjelle er en norsk familieejet designvirksomhed, med rødder helt tilbage til 1940’erne. Hjelle arbejder på at skabe innovative skandinaviske møbler med god komfort og i høj kvalitet. Hjelle producerer både gamle norske klassikere og møbler fra nye innovative designere.