Carl_Hansen_CH25_laenestol_Wegner.jpg

Carl Hansen CH25

Loungestolen CH25 var en af de fire stole, som Hans J. Wegner (1914-2007) tegnede for Carl Hansen & Søn, da de to opstartede samarbejde i 1950. Blandt disse fire stole var også den populære og ikoniske CH24 (Y-stolen). CH25 er en flot, stilren stol, hvor sæde og ryg er skabt af 400 m papirgarn, håndflettet i et særligt mønster.

Carl Hansen grundlagde i 1908 sin virksomhed, der producerede møbler af høj kvalitet på bestilling. Senere kom mindre serieproduktion også til, og kombinationen af høj håndværksmæssig kvalitet og serieproduktion, har siden da været grundpillen hos Carl Hansen & Søn.