draaben.jpg

Fritz Hansen Dråben

VÆKKET AF SIN TORNEROSESØVN

Efter mere end 50 års vinterhi er Dråben nu tilbage! Stolen blev designet af Arne Jacobsen i 1958 som en del af hans legendariske mesterværk, SAS Royal Hotel i København. Oprindelig blev Dråben produceret eksklusivt til hotellet sammen med Svanen™ og Ægget™, men i et meget begrænset antal, hvilket har sikret stolen sin status som ikonisk samlerobjekt. Takket være nye produktionsmetoder fås Dråben nu i nye materialer, der passer til den moderne indretning og med en stof- og læderpolstring, der respekterer det originale design. På trods af et overkommeligt prisniveau betegnes Dråben stadig som eksklusiv, uanset hvilket materiale du vælger.

Dråben er en lille stol med stor personlighed. Dråben er lige så frisk og sprudlende som nyt design, men bærer på en sjælden historie og en umiddelbar personlighed, der er langt mere imponerende, end enkeltheden antyder. Detaljerigdommen og det unikke design giver et dristigt og exceptionelt udtryk, som gør Dråben mindst lige så aktuel i dag, som den var for 50 år siden.

Materialer:

Plastskal i 6 forskellige farver. Fås desuden fuldpolstret i stof eller læder. Ben med pulverlakeret eller forkromet stel.